Maria Olsen grubler over, hvem der kan hjælpe hende, når hendes barsel slutter.
Hun er nemlig ikke en af de danskere, der lige kan flekse lidt her og der og arbejde hjemmefra.
Debat og nyheder på Avisen.dk på Facebook - klik her og bliv ven med os nu
Med en mand, der er premierløjtnant i Jylland og væk alle hverdage, og et butiksjob, der kræver, at hun arbejder om lørdagen og til omkring klokken 18 fire hverdage om ugen, er hente-kabalen allerede ved at give hende grå hår i hovedet.
“Min mand er væk alle hverdage, mine forældre bor på Falster, og de arbejder stadig, så deres hjælp er ikke lige rundt om hjørnet,” siger Maria.
Hun har skrevet sønnen Asger op til den eneste institution i København, der kan opfylde familiens behov for pasning. Men det har krævet noget benarbejde overhovedet at få lov at komme på venteliste til den eftertragtede institution.
“Vi søgte om plads i Vartov, som har døgnåbent, men fik nej i første omgang, fordi vi ikke har natarbejde. Jamen hvad gør man så? Jeg kan jo ikke få lov at gå klokken 16.30 hver dag, det er der, vi ofte har mest travlt,” siger Maria.
Job i Magasin og alenemor?
Da Maria dokumenterede sine arbejdstider og kærestens fravær i alle hverdage, fik hun dog lov at få Asger på den forjættede liste.
“Vi er nummer 36 nu, og jeg er da optimist. Men jeg kan ikke forstå, der ikke er flere institutioner med udvidede åbningstider. Pladsanvisningen siger, der næsten altid er en i et forhold, der vil kunne hente. Men det forstår jeg ikke. Der er da masser af enlige mødre. Hvad hvis man arbejder i Magasin og er alenemor?”
Hvis Asger ikke får en plads før oktober, hvor Maria skal begynde på job, må familien bruge penge på en barnepige, der så kan hente sønnen inden for almindelig åbningstid.
“Jeg er da lykkelig for, at vi er blevet skrevet op, og så må vi jo bruge penge på en barnepige, der kan hente for os og betale for det ud, over de 3000-4000 kroner, en institutionsplads koster. Det er meget i vores budget, men det klarer vi nok,” siger Maria.
Ikke alle der kan arbejde hjemme
Hun er forundret over, at det er så vanskeligt, at få sit barn passet, når man har et arbejde, der stikker lidt uden for 8-16-rammen.
“Jeg synes, det er underligt. Regeringen vil gerne have at vi arbejder mere og længere, men de kommunale tilbud følger jo ikke med. Det er jo langt fra os alle, der bare kan arbejde hjemmefra."