Margit har diabetes: Ventet et år på nyt kørekort
Margit Schumacher fra Norddjurs har diabetes, og ligesom de fleste diabetikere, skal hun med få års mellemrum have fornyet kørekortet.
I diabetesforeningen oplever man, at stadig flere frustrerede borgere henvender sig, fordi de må vente urimeligt længe på deres nye kørekort.
I diabetesforeningen oplever man, at stadig flere frustrerede borgere henvender sig, fordi de må vente urimeligt længe på deres nye kørekort. Foto: Scanpix arkiv / Model


Margit Schumacher fra Norddjurs har diabetes, og ligesom de fleste diabetikere, skal hun med få års mellemrum have fornyet kørekortet.

Det officielle dokument har hun ventet et år på at få.

- Det er hver dag et irritationsmoment at kigge i postkassen, når man tænker på, at vi har fået lavet lægeerklæringer, siger hun til DR Østjylland.

I diabetesforeningen oplever man, at stadig flere frustrerede borgere henvender sig, fordi de må vente urimeligt længe på deres nye kørekort.

Ventetiden har konsekvenser, fortæller chefjurist i diabetesforeningen Charlotte Rulff Klausen til DR Østjylland.

- Det betyder dels, at man skal på Borgerservice mange gange og samtidig skal betale for et midlertidigt erstatningskørekort, siger Charlotte Rulff Klausen.

Netop de midlertidige erstatningskørekort, der gælder 3 måneder, har Margit Schumacher flere gange måtte gå på rådhuset for at få i løbet af det år, hun har ventet på modtagelsen af sit rigtige kørekort.

Ifølge Diabetesforeningen opstod de lange ventetider fra 2014, hvor alle sager om fornyelse af kørekort blev samlet i to administrative centre hos politiet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.