Har du modtaget en invitation til en festlig aften, og vil du gerne give din værtinde noget helt personligt?
Hvorfor så ikke overraske med en hjemmelavet gave i stedet for en du har købt
En ting du med fordel kan kaste dig over at lave er for eksempel en hjemmelavet, lækker bodyscrub, og den er tilmed temmelig let at lave, og du har sikkert mange af ingredienserne hjemme i skabet i forvejen. Her får du opskrifter på tre hjemmelavede bodyscrubs, som du kan give i værtindegave.
Det siger din blomsterbuket om dig. Læs mere på isabellas.dk
Hjemmelavet bodyscrub med rosmarin
Du kan lave din egen bodyscrub af ved at blande hakkede rosmarinblade, mandelolie, lavendelolie og groft salt. Lavendelolien i denne bodyscrub virker beroligende for huden.
Her er blandingsforholdet:
1 spsk. hakkede rosmarinblade
½ dl. Mandelolie
1 spsk. lavendelolie
1 dl. groft salt
Hjemmelavet bodyscrub med vanilje og honning
Denne bodyscrub er dejlig sød og blød for huden. Honningen giver huden fugt og fjerner urenheder. Honning er især god til tør og følsom hud, men kan bruges til alle hudtyper. Du blander ganske enkelt nedenstående ingredienser.
Her er blandingsforholdet:
2 dl rørsukker
1 dl mandelolie
Korn fra ca. ½ vaniljestang
3 tsk. Honning
Det skal du gøre når tekanden lugter af kaffe. Læs mere på isabellas.dk
Hjemmelavet bodyscrub med citron
Denne bodyscrub er meget rensende, da citronen er effektiv. Citron bør dog ikke bruges til alt for sart hud. Du kan selv bestemme, om denne bodyscrub skal laves af fint eller grov salt. Salt og olivenolie blandes. Riv så citronskal i og pres saften ud. Si eventuelle sten fra.
Her er blandingsforholdet:
2 dl fint eller grov salt
1 økologisk citron
1 dl olivenolie
Fin indpakning
Du kan bruge et syltetøjsglas eller et patentglas til at komme din hjemmelavede bodyscrub i. Du kan jo evt. begynde at gemme en masse glas og så lave en stor portion, så der er til mange værtindegaver. Bind et flot bånd omkring og lav en sød mærkat, hvor ingredienserne står på. Du kan også lave et flot design på computeren og printe mange ud, hvis du skal lave mange glas. Prøv at google ’bodyscrub mærkat’, så kommer der faktisk også mange søde idéer op til flotte mærkater, du selv kan lave eller bare direkte printe ud.
Line Hvid, Isabellas, Aller Media