Manglende viden begrænser behandling af børn med angst
65 af 98 kommuner har ikke specifikke tilbud til børn med angst, selvom mange kan kureres med behandling.


Angste børn råber sjældent op om deres problemer, og systemet mangler viden om angst hos børn. Derfor bliver børnene overset og får ikke den fornødne behandling, mener Børns Vilkår og en børne- og familieforsker.

Det skriver Dagbladet Information.

Ofte udebliver hjælpen til børn, som lider af angst, fordi forældre og fagpersoner ikke ved nok om, hvad angst hos børn er. Det mener vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen:

- Der er generelt mangel på viden omkring angst hos børn. Der har ikke været nok fokus på det, og derfor har børnene og deres familier heller ikke kunnet hente tilstrækkelig hjælp, siger hun til Information.

Information har i denne uge beskrevet, at 65 ud af 98 kommuner ikke har et specifikt tilbud til børn med angst, selvom nye undersøgelser har vist, at en såkaldt Cool Kids-behandling har kureret 58 procent af de behandlede børn for deres angst

Kun 7,5 procent af børnene i den kontrolgruppe, der ikke fik behandling, blev kureret.

- Hvis systemet ikke er gearet til det ved enten at handle hurtigt eller at have nok viden om det, så risikerer man, at det kan nå at vokse sig til et massivt problem, hvor man både som barn, men også som forælder, føler sig meget overladt til sig selv, siger Tilburg Johnsen.

Børne- og familieforsker og professor emeritus på DPU Per Schultz Jørgensen mener også, at de angste børn er blevet overset, fordi deres symptomer er mere usynlige.

- De angste børn er en særlig gruppe, som man ikke tidligere har været så opmærksom på. De børn, der har påkaldt sig opmærksomheden, er de urolige og omkringfarende som dem, der for eksempel har ADHD, siger han til Information.

- Men her har vi nogle børn, der har en lav profil i det sociale fællesskab.

- Der er fare for, at gruppen bliver helt væk i virvaret af andre børn, der er bedre til at udtrykke deres behov og problemer, mener Per Schultz Jørgensen.

Men i mange kommuner vil man ifølge Schultz Jørgensen sige, at de bare skal lære at gebærde sig i sociale sammenhænge, og at vi bare skal støtte dem så godt, vi kan, og så skal de nok vokse sig ind i fællesskabet.

- Og det kan være, det gælder for en del af dem. Men der er en stor gruppe, som det ikke gælder for - de bliver næsten mere skræmte af det og graver sig ned i et stort hul, lyder det professoren ifølge Information.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.