Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Manglende uddannelse sender unge på bistand

80 procent af de unge, der lever af det offentlige, har ikke en kompetencegivende uddannelse.

1. juli 2009 kl. 09:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det kan betale sig at tage en uddannelse, ellers risikerer man at ende på offentlig forsørgelse
 Foto: Jesper Nørgaard Sørensen / POLFOTO
Det kan betale sig at tage en uddannelse, ellers risikerer man at ende på offentlig forsørgelse Foto: Jesper Nørgaard Sørensen / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Meget tyder på, at uddannelse kan være et skridt til at beholde sit job under krisen. I hvert fald er der stor forskel på hvor mange unge på offentlig forsørgelse, der har en uddannelse, i forhold til unge, der har et job.

Ifølge en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen havde 80 procent af de 20-29-årige, der blev forsørget af det offentlige i 2008, ikke en kompetencegivende uddannelse, mens det gjaldt for 40 procent af de unge i beskæftigelse.

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, det er tegn på, at arbejdsmarkedet i mindre grad efterspørger ufaglært arbejdskraft.

"Der er simpelthen større efterspørgsel efter personer med en uddannelse frem for personer uden uddannelse," siger Lars Andersen til Arbejdsmarkedsstyrelsens Nyhedsbrev, Samspil.

Han peger på, at problemet ikke er, at de unge ikke starter på en uddannelse, men at de ikke gennemfører.

"Et af de allerstørste problemer i fremtiden er, at alt for mange unge ikke får en uddannelse. De unge risikerer, at der ikke bliver plads til dem på arbejdsmarkedet. De er nødt til at erhverve sig nogle efterspurgte kompetencer via en uddannelse," siger Lars Andersen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
01.07-2009 | 10:00 af Kristian Mortensen
Hvilket beviser den nærige og smålige indstilling VKO har til at folk kan uddanne sig samtidigt med at de blive forsørget af det offentlige, for når VKO skærer den hjælp væk, har folk simpelthen ikke råd til at tage e uddannelse.
Bedre bliver det ikke af at VKO har afskaffet en hel masse muligheder for folk at få en kortere efteruddannelse ex på et AMU kursus. Indtil Hjort Frederiksen smadrede det, var det muligt med et uddannelsesniveau op til og med som videregående tekniker at erhverve sig en AMU uddannelse, men det havde Hjorten åbenbart ondt af og i 2004 blev denne mulighed afskaffet
VKO ønsker IKKE at folk får en uddannelse, tværtimod
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites