Mange flere henvender sig om radikalisering i København
Københavns Kommune har oplevet en stor stigning i antallet af henvendelser om bekymring for radikalisering.
Her ses Anna Mee Allerslev under kommunalvalget i 2013. Det seneste år har Københavns Kommune oplevet en stor stigning i antallet af henvendelser om bekymring for radikalisering, fortæller Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).
Her ses Anna Mee Allerslev under kommunalvalget i 2013. Det seneste år har Københavns Kommune oplevet en stor stigning i antallet af henvendelser om bekymring for radikalisering, fortæller Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R). Foto: Berg Pedersen Mikkel/Polfoto


Det seneste år har Københavns Kommune oplevet en stor stigning i antallet af henvendelser om bekymring for radikalisering.

I 2015 har der været 100 unikke sager om henvendelser mod bare 60 i 2014.

I 18 af tilfældene har Københavns Kommunes antiradikaliseringsenhed, Vink, fundet henvendelserne så alvorlige, at man har igangsat et forløb med eksempelvis mentorer eller forældrecoaching. Det tal lå i 2014 på 22.

- Det er godt at se en nedgang, men det er stadig meget alvorligt, når vi får 18 begrundede henvendelser, og derfor er jeg meget glad for, at vi i København har stor erfaring med at håndtere de her sager.

- Det er også glædeligt, at vi er lykkedes med at udbrede kendskabet til hotlinen, så vi får væsentligt flere henvendelser. Det er vigtigt, at folk har tillid og henvender sig, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) i en pressemeddelelse.

Samtlige af de 18 alvorlige henvendelser har handlet om islamistisk radikalisering, der defineres som, at radikaliseringen har rod i militant islamistisk ideologi.

Til P4 København uddyber kommunen og fortæller, at det primært er ansatte i kommunen, der henvender sig med tips om mulige radikaliserede.

- Medarbejdere i kommunen kontakter os, hvis de for eksempel oplever hurtige adfærdsændringer, og den unge for eksempel går fra at være lige som alle andre unge til at være meget religiøs og måske udøve religiøs social kontrol over andre. Så er det alvorligt, fortæller Muhammad Hee, der er projektleder i Vink, til P4 København.

Københavns Kommune har i 2014 og 2015 set en stærk acceleration i antallet af henvendelser, hvor borgere er bekymrede for, at en de kender er blevet radikaliseret.

Fra 2011-2013 var det samlede antal af henvendelser kun på 49 tilsammen. Men tallet steg til 60 allerede i 2014.

Kommunen har dog også gjort en indsats for at gøre iagttagere mere opmærksomme på radikaliseringstegn, ligesom der har været et øget kendskab i kommunen til den hotline, hvor bekymrede borgere kan ringe ind.

I september 2015 besluttede kommunen også at fordoble sin indsats mod radikalisering ved at afsætte 23 millioner kroner til at modarbejde radikalisering efter anbefalinger fra en international ekspertgruppe.

Fra februar 2016 er den praksis, man har i Københavns Kommune med en hotline for radikaliseringshenvendelser, udbredt til hele landet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.