Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mandsopdækning generer ikke Mikkel Hansen

Håndboldlandsholdets Mikkel Hansen mener, at det er en fordel for Danmark, når modstanderne mandsopdækker ham.

8. aug. 2012 kl. 15:05
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det er ikke sjældent at modstanderne forsøger at gøre livet på banen surt for den stærke håndboldspiller.
Det er ikke sjældent at modstanderne forsøger at gøre livet på banen surt for den stærke håndboldspiller. Foto: Scanpix, AFP, Henning Bagger

Han er adskillige gange blevet mandsopdækket under OL-turneringen i London, men det generer ikke håndboldspilleren Mikkel Hansen.

Den danske landsholdsspiller, som bærer titlen verdens bedste, ser det som et positivt tegn for Danmark, at modstanderne prøver at tage ham ud af spillet.

- Det handler om at udnytte det så godt som muligt. Det bør kun være en fordel, fordi der så er fem markspillere mod fem på den samme plads, i stedet for at det er seks mod seks, siger Mikkel Hansen.

- Sådan er det. Jeg kan ikke gøre så meget ved det. Men det er dejligt nok, når det går godt for holdet, og de andre udnytter, at modstanderne står med en mand helt fremme, siger han.

Danmark har dog ikke hele tiden været lige dygtig til at udnytte den ekstra plads, der opstår, når en spiller fra hvert hold er uden for indflydelse på grund af mandsopdækningen.

- Det er selvfølgelig ikke sjovt, når det ikke går så godt, og man har svært ved at bidrage, fordi der står en mand oppe i snotten på én, siger Mikkel Hansen, som scorede 24 mål i de fem gruppekampe.

Danmark møder onsdag aften klokken 19 Sverige i OL-kvartfinalen i Basketball Arena.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites