Kvinder synes, det er grænseoverskridende at blive voksbehandlet af en mand.
Sådan lyder det ifølge Eurowoman fra Danmarks måske eneste mandlige kosmetolog, Carsten Larsen.
Han har dog gennem sit arbejde også lagt mærke til, at nogle kvinder bliver mere påvirket af den intime hårfjerning end andre.
- Det er kommet bag på mig, at det er kvinderne på 30+, der er de mest blufærdige. De ved godt, den er lidt slidt, og at de hverken ser ud her eller der, som de gjorde for ti år siden. Det hele hænger lidt og er blevet lidt længere, efter de har født børn osv. Men man skulle alligevel tro, at når man som moden kvinde har været til gynækolog utallige gange, ville tage det rimelig afslappet at blive vokset. De unge har ikke så mange hemmeligheder længere og er mere afslappede med at flashe. Men de har jo heller ikke fået fødselsmaver endnu, siger han til eurowoman.dk.
Carsten Larsen har oplevet, at en kvinde er vendt om igen efter at have gået ind i hans klinik.
- Men jeg gør meget ud af at gøre det klart, at det er mig, "Carsten", du har booket en tid hos, siger han.