Af Cecilia Sejer, Mad & Bolig, Aller Media

Skålen med risalamande bliver sendt rundt. Stilheden breder sig, og alle bliver intense i blikket, mens de holder øje med, hvor du stikker skeen ned i skålen med den søde dessert, for sidder du nu og fisker?

Egentlig er det ligegyldigt, om alles øjne hviler på dig, eller om du fisker, for det er alligevel altid din heldige bror, der får mandlen, og desuden snyder mormor og putter ekstra mandler i børnenes portioner. Så også i år kan du kigge langt efter den eftertragtede mandelgave. Det er hårde odds.

De fleste nikker genkendende til scenariet, men hvornår begyndte vi egentlig traditionen med at putte flødeskum og smuttede mandler i risengrøden og hælde kirsebærsauce på toppen? Og hvordan opstod legen med mandelgaven?

Årets mandelgave 2015: Sjov for hele familien. Se den geniale gave på Madogbolig.dk

Svaret er ikke entydigt, men Else Marie Kofod, der er vicenationalsamlingschef og leder af forsknings- og formidlingsenheden på Det Kongelige Bibliotek og ekspert i traditioner, har et bud:

– Man mener, traditionen stammer fra Frankrig i 1800-tallet. Det var almindeligt, at man spiste risengrød med kanel til jul. Ris var importeret og meget eksklusivt at spise, og det var kanel også, men i begyndelsen af 1900-tallet begyndte de borgerlige køkkener at servere risalamande med kirsebærsauce i stedet for, og så bredte det sig langsomt til resten af samfundet, siger Else Marie Kofod.

Hun mener også, at mandelgavelegen stammer fra Frankrig.

– Den har formentlig forbindelse til en fransk tradition, hvor man til helligtrekongersdag spiser en kage, som franskmændene kalder Gâteau de Roi – altså kongens kage. Inde i kagen har man gemt en bønne eller en lille figur. Den, der finder bønnen, bliver ’konge’ for en aften og får lov at bestemme hele aftenen, siger hun.

Hun fortæller, at vi også herhjemme puttede en hel mandel i risalamanden, og fik man den, betød det, at man vandt en særlig gunst, hvor man fx fik lov til at sige sit allerinderste ønske højt og kunne kysse den, man godt kunne lide, på munden.

Inspiration: Se 15 fantastiske julepyntede stuer i galleriet på Madogbolig.dk

Hvorfor marcipangris?

Mange kender sikkert satirehæfterne Svikmøllen og Blæksprutten, der altid er udkommet til jul og var flittigt brugt som mandelgaver. Svikmøllen fyldte 100 år i 2014 og udkommer stadig, hvorimod Blæksprutten udkom for sidste gang i 2014 efter 125 år. Men den første mandelgave, vi kender til og den mest klassiske – måske stadigvæk – er trods alt marcipangrisen.

– Den første gave var en marcipangris, hvorfor ved vi heller ikke nøjagtigt, men jeg gætter på, at det er fordi, grisen var så vigtig en del af kosten dengang. Man slagtede julegrisen og fremstillede alt muligt af den, den var virkelig en del af julespiseriet, siger Else Marie Kofod og uddyber:

– Man spiste slet ikke køer dengang, da de var en del af produktionsapparatet, og så er en ko også meget kostbar at anskaffe. Vi begyndte først at spise køer i midten af 1900-tallet, så grisen var indbegrebet af kød før da.

Tag på de skønneste julemarkeder i Sverige: Se mere på Madogbolig.dk