Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mand smidt ud af taxa i fuld fart

Taxakunde slap med skrammer efter kontrovers med chauffør. Chaufføren risikerer en tur i fængsel.

9. sep. 2012 kl. 10:08 (opdateret kl. 10:27)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
En 55-årige hyrevognschauffør risikerer en tur i brummen efter, at han smed en kunde ud af vognen.
En 55-årige hyrevognschauffør risikerer en tur i brummen efter, at han smed en kunde ud af vognen. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Uenighed om betalingen for en taxatur førte søndag morgen til et drama i Hørsholm i Nordsjælland.

Situationen udviklede sig så voldsomt, at den 55-årige hyrevognschauffør nu risikerer en tur i brummen.

Situationen opstod efter, at chaufføren havde kørt en 41-årig mand hjem fra et værtshus, oplyser Jesper Ensbye, der er sagsleder hos Nordsjællands Politi.

- De bliver uenige om betalingen, og mens taxachaufføren ringer til politiet, går kunden udenfor for at ryge en cigaret, fortæller Jesper Ensbye.

Chaufføren vil dog ikke uden videre lukke kunden ud af vognen og forlanger, at han efterlader sin mobiltelefon. Uden for hidser kunden sig op, og det får chaufføren til at køre fra stedet.

- Det synes kunden jo ikke er en god idé, og han vil ind og have fat i sin telefon og kaster sig ind på passagersædet, fortæller Jesper Ensbye.

Med kunden halvvejs inde i taxaen, halvvejs udenfor, vælger chaufføren at køre videre. Taxaen kommer i så høj fart, at kunden ryger af. Han slipper dog med småskrammer.

Derefter forsvinder taxachaufføren fra stedet, men politiet får efterfølgende fat i ham.

- Der er et vidne, som har overværet det hele, og vi betragter sagen som færdigefterforsket.

Ifølge Jesper Ensbye vil chaufføren blive sigtet efter straffelovens paragraf 252, der handler om at udsætte andres liv for fare. Chaufføren vil også blive sigtet for at køre fra stedet og efterlade en tilskadekommen.

- Nu skal vores jurister overveje, om der er grundlag for at fremstille chaufføren i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, siger Jesper Ensbye.

Læs også: Taxaerne forsvinder fra gaden

Læs også: Kvinde truet med pistol i pirattaxa

Læs også: Taxa med passagerer kører i vandet

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
09.09-2012 | 10:52 af jan ursin
Hvad sker der så med " kunden"???
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites