Mand skød mod ekskone ved indkøbscenter i Spanien
En mand er anholdt i den spanske by Zaragoza, efter han skød mod sin ekskone og datter ved et indkøbscenter.


To mennesker er alvorligt såret efter en skudepisode ved et indkøbscenter i Zaragoza i Spanien, oplyser kilder i spansk politi til avisen El Pais.

Den mistænkte gerningsmand skød ifølge avisens oplysninger sin ekskone, som var i selskab med deres voksne datter.

Derpå forsøgte manden at skyde sig selv, oplyser politikilderne til avisen.

Det er endnu uklart, om det er manden selv eller datteren, der er såret.

Ekskonen, der blev ramt af skud, er bragt til behandling på hospitalet.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 11, oplyser spansk politi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.