Mand røver Spar-butik på Lolland med pistol
Det vides endnu ikke, hvor mange penge røveren fik ud af et røveri på Lolland søndag aften.
Et Spar-supermarked ved Horslunde i det nordvestlige Lolland, er søndag aften blevet udsat for et røveri.
Et Spar-supermarked ved Horslunde i det nordvestlige Lolland, er søndag aften blevet udsat for et røveri. Foto: Colourbox/Free


Et Spar-supermarked ved Horslunde i det nordvestlige Lolland er søndag aften blevet udsat for et røveri.

Det oplyser Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Klokken 18.10 er der en mand, der kommer farende med en pistol og beder om at få udleveret pengene fra kasseapparatet, siger vagtchefen.

Det vides ikke, hvor mange penge røveren slap afsted med.

- Det er et lidt sparsomt signalment, vi har. Men vi leder efter en dansktalende mand, der havde et blåt tørklæde eller bandana rundt om hovedet og ansigtet, siger Stefan Jensen.

Røveren flygtede til fods.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.