En pige fra Heibergskolen på Østerbro i København blev forleden antastet af en ukendt mand, som spurgte efter pigens navn og hvor, hun var på vej hen.
Det skriver TV2 Lorry.
Manden kom cyklende, da han så pigen og tog kontakt til hende omkring Nordre Frihavnsgade og Randersgade i København.
Pigen undlod at svare manden og skyndte sig i stedet hen til skolen.
Nu har Heibergskolen udsendt en meddelelse til elevernes forældre, hvor de advarer om episoden.
Det er langt fra første gang, at skolebørn bliver antastet i området omkring Østerbro. Tilbage i februar skete det to gange på blot én uge. Blandt andet blev en dreng fra 4. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole antastet af to fremmede mænd.