Mand omkommet i brand i Høng
Person omkommet i brand i rækkehus. Årsagen til ulykken kendes endnu ikke.


En mand er mandag aften omkommet som følge af en brand i et rækkehus i Høng. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

- Ingen andre personer er kommet til skade i forbindelse med branden, siger vagtchef Michael Sehested fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Den omkomnes alder og de nærmere omstændigheder omkring ulykken vil politiet endnu ikke oplyse.

/itzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.