Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mand nær druknet - sad fast i waders

Naboer så pludselig en 46-årig mand med kun fødderne over vand ved Sebbersund. De fik ham reddet ud i live.

13. juni 2012 kl. 01:54
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En 46-årig mand var tæt på at drukne, da han tirsdag aften var ude for at rygte garn i Valsted ved Sebbersund.

Men hans naboer var på pletten, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Frank Liltorp.

- De ser fra land af, at han er ude og røgte garn. Men lige pludselig bemærker de, at det kun er støvlerne, der vender op over vandet, lyder det fra vagtchefen.

Naboerne sprang til og fik manden hevet ud af vandet. Han var bevidstløs, men i live, da han blev kørt på sygehuset i Aalborg.

Manden bar waders, så derfor kan han have haft svært ved at få sig vendt op af vandet.

- Hvis man får hovedet under vandet, så er det svært at få sig vendt med de støvler på. De kan være fyldt med luft, og så er det støvlerne, der ryger øverst, advarer vagtchef Frank Liltorp.

Vagtchefen kender ikke mandens aktuelle tilstand.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites