En 35-årig mand har onsdag eftermiddag angiveligt forsøgt at slå en 29-årig kvinde ihjel i Nyborg, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
De to kender hinanden i forvejen.
Politiet blev klokken 15.20 kaldt ud til husspektakler på en adresse i Nyborg. Det er de foreløbige undersøgelser, som tyder på, at manden var i færd med at forsøge at slå kvinden ihjel.
Manden er anholdt og skal formentligt fremstilles i grundlovsforhør torsdag.
Kvinden bliver efter al sandsynlighed ikke indlagt, lyder det yderligere.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen.
/ritzau/