Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mand får 10 års fængsel for at kvæle kæresten

Retten troede ikke på, at han handlede i nødværge, da han sidste år kvalte sin samleverske med et viskestykke.

26. juni 2012 kl. 16:20
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Straffen er mindre, end det man normalt ser ved drabssager.
Straffen er mindre, end det man normalt ser ved drabssager. Foto: Colourbox

En 42-årig mand er ved Retten i Odense blevet idømt 10 års fængsel for at have dræbt sin 35-årige samleverske i august sidste år.

Det skriver fyens.dk.

Straffen er kortere end det, der normalt idømmes i drabssager.

Det skyldes, at retten i dette tilfælde har ladet det tælle til den tiltaltes fordel, at det var samleversken, som indledte den uoverensstemmelse, der endte med drabet.

Kvinden havde stukket ham med en kniv og truet med at slå både ham og deres fælles barn på syv år ihjel, og det betragtede retten altså som en formildende omstændighed.

Manden, Gaba Egede, havde i retten forklaret, at han handlede i nødværge. Men det mente retten ikke, at han gjorde, idet han først tog kvælertag på kvinden og bagefter kvalte hende med et viskestykke.

Drabet skete i et rækkehus i Valkendrupsgyden i den nordlige del af Odense.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites