Mand død i Faaborg Fjord efter svømmetur
Politiet bjærgede søndag liget af en 65-årig mand, der er blev fundet i vandet af to sejlere.
Politiet kender endnu ikke identiteten på den person, der søndag eftermiddag er fundet død i Faaborg Fjord.
Politiet kender endnu ikke identiteten på den person, der søndag eftermiddag er fundet død i Faaborg Fjord. Foto: HOVE OLESEN PETER/POLFOTO


Pårørende til en 65-årig mand rettede søndag aften henvendelse til Fyns politi, da de var bekymret for deres far, der ikke var kommet hjem fra en svømmetur.

Den 65-årige mand er nu identificeret som det lig to svømmere opdagede søndag eftermiddag i Faaborg Fjord, skriver Fyns politi i en pressemeddelelse.

- Klokken 14.12 modtager vi en anmeldelse fra et par sejlere, der kan se, at der ligger en død person på lavt vand, siger vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist til Ritzau.

Liget blev fundet i fjorden ud for Bøgebjerglund ved Faaborg på Sydfyn. Politi og ambulance var på stedet, og der blev sat både i vandet for at undersøge fjorden.

Mandag skal der foretages ligsyn af manden, der skal klarlægge årsagen til ulykken, oplyser vagtchefen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.