Manchester United er selv herre over, om klubben skal spille Champions League i næste sæson.
Det konkluderer klubbens manager, Louis van Gaal, efter 1-0-sejren over Manchester City søndag.
- Nu er det i vores egne hænder. Vi skal vinde vores kampe. Vi har flere hjemmekampe end udekampe tilbage. Vi taber ikke så ofte på Old Trafford, så vi har en stor chance, siger Louis van Gaal.
Med sejren er hans hold kun ét point fra netop City på den fjerdeplads, som giver adgang til Champions League-kvalifikationen.
Det kan manageren takker unge Marcus Rashfords sejrsmål på Etihad Stadium for.
Den 18-årige angriber har scoret fem mål i otte kampe for United.
/ritzau/Reuters