Malala vandt Nobelpris: Ville ikke afbryde skoledag
Hovedpersonen insisterede på at fortsætte sin skoledag som sædvanligt, selv om hun netop havde vundet Nobels Fredspris.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Malala Yousafzai takkede fredag for Nobels Fredspris, da den 17-årige pakistaner stillede sig op på talerstolen på sin skole i Birmingham, England.

'Jeg er stolt over, at jeg er den første pakistaner, og den første unge kvinde, eller den første unge person, der får denne pris. Det er en stor ære for mig.'

Nobelprismodtageren havde allerede fået besked om sin hæder fredag formiddag, men hun ventede med at udtale sig til senere på dagen, fordi hun ikke ville afbryde sin skoledag. Og det er blandt andet retten til uddannelse, hun har fået prisen for.

'Jeg mener, at Nobelkomitéen ikke kun har givet den til mig, men denne pris er til alle de børn uden en stemme, hvis stemme skal høres. Og jeg taler for dem, og jeg står med dem, og jeg er med dem i deres kampagne om, at deres stemme skal høres. Og de skal lyttes til. Og de har rettigheder. De har rettigheder.'

Malala Yousafzai deler årets fredspris med den indiske børneretsforkæmper Kailash Satyarthi.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.