Malala fordømmer Donald Trumps syn på muslimer
Nobelprismodtager Malala Yousafzai kalder Donald Trumps kommentarer om muslimer for tragiske og fulde af had.
Nobelpristageren Malala Yousafzai fordømmer Donald Trump for hans syn på muslimer. Reaktionen kommer, efter at Donald Trump har udtalt, at muslimer skal nægtes indrejse i USA, efter et muslimsk ægtepar har dræbt 14 personer i et skudattentat i San Bernardino, Californien.
Nobelpristageren Malala Yousafzai fordømmer Donald Trump for hans syn på muslimer. Reaktionen kommer, efter at Donald Trump har udtalt, at muslimer skal nægtes indrejse i USA, efter et muslimsk ægtepar har dræbt 14 personer i et skudattentat i San Bernardino, Californien. Foto: Joe Giddens/AP


Nobelpristageren Malala Yousafzai fordømmer Donald Trump, der er frontløber i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat i USA, for hans syn på muslimer.

- Det er virkelig tragisk, at man hører sådan nogle kommentarer, som er fulde af had, fulde af en ideologi, som er hadefulde mod andre, siger Malala til nyhedsbureauet AFP.

Reaktionen kommer, efter at Donald Trump har udtalt, at muslimer skal nægtes indrejse i USA, efter et muslimsk ægtepar dræbte 14 personer i et skudattentat i San Bernardino, Californien.

Udmeldingen har også fået fremtrædende politikere på stribe til at tage afstand fra den excentriske præsidentkandidat.

Malala talte tirsdag ved en ceremoni i Birmingham i Storbritannien til minde for 134 skolebørn, som sidste år blev dræbt af Taliban.

- De her terrorangreb forekommer, som for eksempel det der skete i Paris eller det, der fandt sted i Peshawar (i Pakistan, red.), sagde Malala og refererede til angrebene, som ramte den franske hovedstad i november.

- Hvis vi vil ende terroren, bliver vi nødt til at hæve uddannelsesniveauet, så vi bekæmper terrorismens tankegang og had, fortsatte hun.

Malala blev verdenskendt, da hun i 2012 blev skudt i hovedet af Taliban, da hun var på vej hjem med skolebussen. Hun blev indlagt på et hospital i Pakistan, men blev senere overflyttet til et hospital i Birmingham.

Malala Yousafzai er den yngste modtager af Nobels fredspris nogensinde.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.