Makeupartistens guide til kunstige øjenvipper
Bliv festens midtpunkt med et imponerende blikfang i form af kunstige øjenvipper. Læs makeupartistens guide til falske øjenvipper her:
Bliv partyparat med et par øjenvipper, der fejer benene væk under de andre til festen.
Bliv partyparat med et par øjenvipper, der fejer benene væk under de andre til festen. SCANPIX arkiv


Kunstige øjenvipper har tidligere været forbundet med den mere ekstreme makeup (tænk draq queens), men i dag er kunstige øjenvipper og øjenvippe extensions ikke kun for de kendte eller performere, men i den grad også for os almindelige kvinder.

Få kosmetologens råd til kunstige øjenvipper. Læs mere på q.dk

Kunstige øjenvipper giver et sexet blikfang, og stilen kan variere i det uendelige. De kan gå fra medium til x large, være kunstige, sjove, glamourøse, dramatisk kunstneriske eller ganske enkelt forskønne dine eksisterende øjenvipper og fortsat se naturlige ud. De fleste vil egentlig bare gerne have naturligt tætte og lidt længere vipper – og altså ikke noget over-the-top-look.

Glem ikke mascara

Du har sikkert lagt mærke til, at øjenvipper bliver vildere og vildere – godt hjulpet af antydningerne og løfterne bag de mange nye mascara-navne. For her følges sort, fylde og ekstra længde op med voluminøse gloser, når lange øjenvipper ikke længere er forbeholdt Bambi. Et fængende blikfang kræver mascara.

Masser af mascara. Og helst kulsort, hvis vi spørger makeup-artist Kenneth Adelhardt, som ikke anbefaler hverken brun eller grå mascara – uanset hår- og hudfarve.

- Tænk på slutresultatet og hvad det er, du gerne vil have. Ofte er det mørke, intense øjenvipper, som rammer øjet ind – og den opgave klarer sort altså bedst, siger han og fortæller, at han altid vælger cremede mascaraer:

-Jeg går efter at få rigeligt mascara på øjenvipperne, og viser det sig, at børsten ikke fungerer, er en gammel tandbørste altid god til at forme og skille vippehårene, siger Kenneth Adelhardt.

Lur eksperterne af før du selv prøver

For mange lyder det som alt for meget, for påtaget, for kunstigt eller bare for besværligt. Men de, der har prøvet kunstige øjenvipper, bliver ofte hooked. Hvis du er nybegynder, kan det ikke anbefales at stå at bakse med kunstige øjenvipper derhjemme foran spejlet lige før en fest. Det betaler sig at lure eksperterne af først.

Makeup der passer til din hårfarve. Læs mere på q.dk

Når du skal ud og købe dine falske øjenvipper, skal du vælge mellem de såkaldte buketter og de normale sæt med øjenvipperækker til hele dit øje. Buketterne er perfekt til dig, der vil opnå et mere naturligt look, og selv vil bestemme hvor vildt det skal være. Går du til en vippetekniker kan du også bestille single lash extensions, som giver et meget naturtro resultat da det er enkelte vipper der sættes på.

Kristine Poulsen & redaktionen, Q.dk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.