Mindst tre betjente blev dræbt, og tyve andre er meldt såret, efter lørdag aftens voldsomme skyderier i den makedonske by Kumanovo.
Myndighederne oplyser, at politiet kom i åbne kampe med en bevæbnet gruppe, der bestod af mindst 30 mænd, der havde forskanset sig i byen.
Kumanovo ligger omkring 40 kilometer nord for hovedstaden Skopje, tæt på grænsen til Serbien og Kosovo, og byen har tidligere været omdrejningspunkt for uroligheder mellem politiet og etniske albanere, der føler sig undertrykt i landet.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup