Makedonien: Skrøbelig magtdeling er på spil
En skrøbelig magtdeling vakler i Makedonien. Magtdelingen har tråde til hele Balkan, siger Karsten Fledelius.
Der er meget på spil for hele Balkan i Makedonien i disse dage, vurderer cand.mag. i historie og serbokroatisk Karsten Fledelius.
Der er meget på spil for hele Balkan i Makedonien i disse dage, vurderer cand.mag. i historie og serbokroatisk Karsten Fledelius. Foto: Jens Dresling/POLFOTO


Europa bør rette øjnene imod de kampe mellem politistyrker og etnisk albanske grupper, der i weekenden har ramt Makedonien, advarer Balkan-kender Karsten Fledelius, der er cand.mag. i historie og serbokroatisk.

Det er nemlig udtryk for en skrøbelig magtbalance, der måske er ved at skride.

- Makedonien lever på en magtdeling mellem albanerne og serbo-makedonerne, fortæller han.

- Makedonien er et meget kompliceret samfund, som i 2001 var på vej ind i en borgerkrig. Det blev reddet på et hængende hår.

De etniske albanere udgør i Makedonien mellem 25 og 35 procent af befolkningen, vurderer Karsten Fledelius. De bor hovedsageligt i den vestlige del, og er modsat den slavisk-makedonske majoritet muslimer.

Ifølge Karsten Fledelius er Makedonien som resten af regionen i høj grad karakteriseret ved to parallelle samfund - et for slavisk ortodokse kristne og et for de etnisk albanske muslimer. Eksempelvis har de to grupper hver deres sæt politiske partier.

Modsætningernes rod er en stor etnisk albansk befolkningsgruppe, der mange steder i regionen bor udenfor den albanske stat i andre lande.

- Der findes albanere, der føler, de bliver snydt for et Storalbanien. Så har man erfaring for, at nogle vil lave en sammenhæng ud af det, siger Karsten Fledelius.

- Det vil destabilisere regionen. Derfor er det meget vigtigt, at minoriteterne i de andre lande ikke føler sig forfordelt og diskrimineret.

Ifølge Karsten Fledelius er Makedonien ellers det land i regionen, hvor det er lykkes bedst at integrere de to grupper.

Fordi konflikten mellem albanske minoriteter og slaviske majoriteter findes over hele regionen, og fordi byen, hvor kampene finder sted, ligger nær Kosovo, kan en krise i Makedonien hurtigt sprede sig, vurderer han.

- Hvis det virkelig brænder løs, så kan det hurtigt spille ind på både Kosovo-situationen, og Albanien vil næppe forholde sig passivt overfor, hvad der sker, siger Karsten Fledelius.

- Der er nogle modsætninger, der holdes i skak. De kan meget let komme ud af balance, siger han

Konsekvenserne, hvis splittelsen mellem etniske albanere og serbo-makedonere får lov at udvikle sig, kan være farlige, mener Karsten Fledelius.

- Der er en risiko for en borgerkrig. Derfor mener jeg, at man både fra EU og andres side må tage situationen meget alvorligt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.