Makedonien lukker grænsen mod Grækenland for flygtninge
Makedonsk politi vil ikke lade flygtninge krydse grænsen fra Grækenland til Makedonien.
Makedonien har lukket sin grænse mod Grækenland i et forsøg på at dæmme op for den store tilstrømning af flygtninge til landet.
Makedonien har lukket sin grænse mod Grækenland i et forsøg på at dæmme op for den store tilstrømning af flygtninge til landet. Foto: Boris Grdanoski/AP


Makedonien har lukket sin grænse mod Grækenland for flygtninge. Det oplyser makedonsk politi onsdag ifølge AFP.

Ifølge politiet har grænsen været lukket siden tirsdag aften.

600 flygtninge er angiveligt strandet i området, hvor politiet blokerer vejen for de mange hundrede flygtninge, der forsøger at nå til Nordeuropa.

Tidligere onsdag meddelte regeringen i Østrig, at alpelandet vil begrænse antallet af mennesker, som får lov til at søge om asyl, til 1,5 procent af befolkningen over de næste fire år.

Få timer senere lød det fra den serbiske minister for migration, at Serbien vil begynde at begrænse antallet af flygtninge, som får lov at passere gennem landet videre mod Østrig og Tyskland.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.