Fundet af en sort plastiksæk med kropsdele på Rio de Janeiros berømte Copacabana-strand har skabt store overskrifter i Brasilien, der skal være værter for de olympiske lege i august.
Det makabre fund blev gjort tæt på det kommende beachvolley-stadion, men det menes ikke at have nogen forbindelse til OL.
Politiet oplyser, at der blev fundet en fod og andre kropsdele, men at ingen ofre endnu er blevet identificeret. Myndighederne mener, at plastiksækken med indhold er blevet dumpet i havet og siden skyllet i land.