Magnussen eksperimenterer inden grandprix
Magnussen var niendehurtigst i den første Formel 1-træning i São Paulo. Holdkammeraten Jenson Button uheldig.
Magnussen var niendehurtigst i den første Formel 1-træning i São Paulo. Arkivfoto.
Magnussen var niendehurtigst i den første Formel 1-træning i São Paulo. Arkivfoto. Foto: Eric Gay/AP


Racerkøreren Kevin Magnussen var fredag niendehurtigst i den første træning i São Paulo forud for søndagens grandprix i Brasilien.

Danskerens holdkammerat Jenson Button nåede slet ikke at komme på banen. Hans bil fik et problem, da han skulle på banen, og englænderen kom aldrig ud igen.

Også hos Kevin Magnussen var det tydeligt at flere ting blev prøvet af undervejs, derfor skal danskerens præstation måske lige tages med et gran salt.

Som vanligt var Mercedes-bilerne hurtigst på asfalten. Tyskeren Nico Rosberg satte bedste tid med holdkammerat Lewis Hamilton som nærmeste forfølger.

Mens træningen var i gang meddelte Formel 1-teamet Marussia, at holdet lukker og heller ikke deltager i sæsonens sidste grandprix i Abu Dhabi om to uger.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.