Mærsk anklages for dobbeltspil om ophugning af skibe
Mens rederiet kæmpede for noget andet udadtil, blev 14 af deres skibe sendt til ophugning i Asien.
Selv om Mærsk udadtil plæderede for ordentlige forhold for de arbejdere, der skulle ophugge skibe, har rederiet presset et tysk rederi til at sende 14 Mærsk-skibe til ophugning i Bangladesh og Indien.
Selv om Mærsk udadtil plæderede for ordentlige forhold for de arbejdere, der skulle ophugge skibe, har rederiet presset et tysk rederi til at sende 14 Mærsk-skibe til ophugning i Bangladesh og Indien. Foto: Aly Song/Reuters


Mærsk spillede dobbeltspil om sin holdning til forsvarlig ophugning af skibe i 2013 og 2014.

Det danske rederi kaldte det uforsvarligt over for både mennesker og miljø at skrotte skibe på åben strand i Bangladesh og Indien.

Imens tjente Mærsk penge på at presse et tysk rederi til at sende 14 skibe til ophugning netop de to steder.

Det viser fortrolige kontrakter, som Politiken mandag kan afsløre indholdet af i samarbejde med mediecentret DanWatch og TV2 Nyhederne.

Forelagt kontrakterne erkender Trond Westlie, finansdirektør og medlem af Mærsks øverste ledelse, at Mærsk har opført sig forkert.

- På denne aftale ser vi klart, at vores påvirkning er gået i den forkerte retning, og at den type påvirkning er uheldig. Det er noget, som vi helst ikke bør gøre, siger han til Politiken.

Jacob Sterling, Mærsks daværende chef for bæredygtighed, skrev 30. august 2013:

- Folk i badesandaler på stranden er ok. Men folk i badesandaler og uden sikkerhedsudstyr, som hugger store fragtskibe op med håndværktøj, er simpelthen forkert.

Samtidig forhandlede Mærsk med det tyske selskab MPC Capital om at afbryde en kontrakt om 14 skibe, som Mærsk havde chartret hos MPC Capital.

Mærsk ønskede skibene trukket ud af markedet og skrottet, to år før kontrakten udløb.

Et nøglepunkt i kontrakten var, at MPC forpligtede sig til at skaffe "den højest mulige pris" per ton skrottet stål. Hvis prisen kom over 447 dollar per ton, skulle Mærsk have overskuddet udbetalt.

Den slags priser for stål kunne på det tidspunkt kun opnås tre steder i verden, fastslår Rajesh Verma, shippinganalytiker hos analysebureauet Drewry.

- I den periode kunne man kun få en pris på 447 dollar på værfter i Bangladesh, Indien eller Pakistan, der er kendt for at have værfterne med de laveste standarder i ophugningsindustrien, siger han til Politiken.

Sådan gik det også: Af de 14 skibe blev 11 hugget op på åben strand i Indien og tre i Bangladesh.

- Vi erkender, at vi ikke burde have indgået en aftale, der ansporede ejeren til at finde den højeste stålpris, lyder et skriftlig svar fra Mærsk til Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.