MYTEDRÆBER
Mænds midtvejskrise er bare en dårlig undskylding
Det kan ikke forbindes med deres alder, når gråsprængte mænd køber røde sportsvogne.
Hvis manden forklarer sidespringet med sin midtvejskrise, er det en dårlig undskyldning. Det har ikke noget med alder at gøre.
Hvis manden forklarer sidespringet med sin midtvejskrise, er det en dårlig undskyldning. Det har ikke noget med alder at gøre. Foto: Scanpix


Af Lisbeth Madsen, Aller Media

For de fleste er midtvejskrisen symboliseret ved en gift mand, der vågner op og finder ud af, at han er blevet gråsprængt og keder sig på sit job. Derfor går han ud og har en affære med sekretæren og køber en rød, åben sportsvogn.

Men midtvejskrisen er en myte. Det skriver Livescience.com, der har talt med to forskere om fænomenet.

- Det kan skabe en god historie i en film eller i en roman, men det stemmer ikke helt overens med virkeligheden, siger psykolog og forsker Margie Lachmann fra Brandeis University i Massachusetts.

Spis dig sund og stærk med disse mad-og drikkevarer

Kriser opstår efter hændelser

Alexandra Freund, der er levetidsforsker ved universitetet i Zürich i Schweitz, siger, at forskere inden for epidemiologien ikke har fundet noget udslag i negative begivenheder som fx karrierekrise blandt midaldrende.

- Der er ikke noget specifikt tidspunkt i livet, hvor du er prædisponeret for en krise. Men der kan opstå situationer, hvor livet bliver meget problematisk. En meget stor forstyrrelse i dit liv. Folk oplever den slags kriser, men de er langt fra alle relateret til alder, siger Alexandra Freund.

Det fænomen understreges af Margie Lachmann, der siger, at kriser i stedet normalt opstår efter begivenheder, der er skelsættende i et menneskes liv. Det kan være fyring eller degradering, familie eller venner, der dør eller sygdom, og den slags kan ske på alle tidspunkter i livet.

Derfor lyver vi om, hvor sunde vi er?

De midaldrende er tilfredse

Forskerne siger, at gruppen af midaldrende mennesker faktisk ofte er mere tilfredse med deres liv, end både de der er yngre og ældre.

- Folk er eksperter i deres eget liv på dette tidspunkt. De ved, hvad der er godt for dem, og hvad der ikke er. Midt i voksenalderen lever du livet fuldt ud. Du har opnået en masse i din karriere, børnene er godt på vej, du er rask og flere ressourcer end da du var yngre. Du ved, hvor du er på vej hen, og du stiller ikke spørgsmålstegn ved dig selv hele tiden, siger Alexandra Freund.

 Mænd er ikke værre end kvinder

Og billedet af manden, der roder rundt hele sin ungdom uden mål og med, og først midt livet gør oprør og finder ud af, hvad han vil med sit liv, er heller ikke sandt ifølge Alexandra Freund.

Hun siger, at forskning har vist, at mænd er præcist lige så selvreflekterende som kvinder. Og at hverken mænd eller kvinder er særligt tilbøjelige til at få livskriser på baggrund af deres alder.

Ulla Terkelsen: Jeg forstår ikke kvinder, der lyver om deres alder!

 

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.