Selvom kvinderne samlet set udgør over lidt over halvdelen af de knap 20.000 ansatte i statsadministrationen, skal man spejde langt efter kvinderne på de mest magtfulde poster.
Kun 4 ud af 18 departementschefer er kvinder, mens færre end hver tredje afdelingschef er kvinde. Hos kontorcheferne udgør kvindernes andel 43,3 procent, viser tal fra Moderniseringsstyrelsen, trukket for Avisen.dk.
Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper, betegner de skæve tal som et "kæmpe problem" og efterlyser nye tiltag på området.
- Vi synes, at den offentlige sektor har en pligt til at gå forrest og vise vejen for de andre sektorer. Det skal tages alvorligt - ikke kun som et problem på arbejdspladser, men som et samfundsmæssigt problem, siger hun.
Hun får opbakning fra den tidligere radikale ligestillingsminister og nuværende ligestillingsordfører, Marianne Jelved, som mener, at der er behov for at indføre en målrettet strategi på området.
Ellen Trane Nørby: Det går den rigtige vej
Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), ser ikke behov for nye tiltag. Hun hæfter sig ved, at andelen af kvindelige chefer og topchefer i ministeriet er steget i løbet af de seneste ti år.
- Faktisk har der aldrig været så mange kvindelige chefer i ministerierne, som der er på nuværende tidspunkt. Det er udtryk for, at udviklingen går den rigtige vej, siger ministeren og tilføjer:
- Derudover må man sige, at det offentlige i høj grad går foran. Hvis vi kigger på andelen af kvinder i chefstillinger i ministerierne, men også i offentlige selskaber, så er der en større stigning, end vi ser på andre områder.
Antallet af kvindelige departementschefer er steget fra en til fire fra 2006 til 2015. Ser man på andelen af kvindelige afdelingschefer, er den i samme periode er steget fra 27,2 til 28,9 procent, mens andelen af kvindelige kontorchefer er steget fra 38,2 til 43,1 procent.
Lukkede mandenetværk holder kvinder fra magten
Ifølge professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Anette Borchorst, er en del af forklaringen på det lave antal kvinder i toppen af pyramiden, at der ofte er en tendens til at ansætte kandidater, der ligner dem, man har i forvejen.
- Det hedder Rip, Rap og Rup effekten. Men det er måske et lidt dårligt udtryk, for det er ikke unge mænd, siger hun og tilføjer:
- Der er nogle stærke netværk mellem mændene, som holder kvinderne ude.
Enhedslistens Pernille Skipper er efter eget udsagn "helt enig" i den udlægning. Hun nikker genkendende til fremstillingen af, at cheferne ofte rekrutterer i deres eget billede.
- Det betyder, at hvis man har en top, som består af hvide ældre mænd for at sige det, som det er, så er det en rigtig svær barriere at bryde, fordi de vil have en tendens til at rekruttere andre hvide ældre mænd, siger hun og forklarer, at mænd ofte har nemmere ved at indgå i netværk, som kan bane vejen til magten.
Minister forsvarer ligestillingsstrategi
Ellen Trane Nørby mener, at kritikerne skyder forbi mål. Ifølge ministeren har der været en "temmelig hurtig" udvikling i de seneste ti år, hvor antallet af kvindelige chefer er steget i flere sektorer.
- Jeg tror, at man skal passe på med at tro, at en analyse der måske holdt for ti eller femten år siden, stadigvæk er den aktuelle analyse. Jeg synes faktisk, at vi oplever, at der sker rigtig meget både i de private virksomheder og offentlige institutioner, siger hun.
Hun forklarer, at der er en bevidst rekrutteringsstrategi internt i ministerierne, hvor man lægger vægt på, at der skal være en balanceret kønsmæssig sammensætning. Derfor er der ifølge ministeren allerede taget de nødvendige skridt på området.
- Det er der også i ministerierne. Så måske skulle man, hvis man vil være med til at kvalificere politikken, læse dem. Så kan man fra de andre partiers side pege på, hvad man mener, der er forkert ved de politikker, der er i dag, siger hun.
Af Ivan Mynster