Den kigger muligvis op på dig med de sødeste små missekat øjne og vil så gerne have noget af det mad, du sidder og spiser. Det er fristende at smide lidt ned til den, men det skal du være varsom med, skriver livsstilsmagasinet for katte og deres ejere, moderncat.
LÆS OGSÅ: Sådan kører du sikkert med kæledyr
Det kan skabe mere ubehag end glæde for din lille kat, hvis du giver den noget, den ikke kan tåle. Derfor har magasinet samlet en håndfuld fødevarer, som du ikke skal give din kat – se mere her:
Chokolade
Du synes muligvis, at det smager skønt, men din kat kan ikke tåle det. Det indeholder Theobromine, der er usundt for din kat, og ja det er faktisk også farligt for hunde. Hold dig derfor fra det og samtidig også mad, der indeholder koffein.
LÆS OGSÅ: Her er håndbolddrengenes yndlingsmusik
Løg
Pas på med løg. De indeholder stoffer som selv i små mængder kan være farlige. Faktisk skal der ikke mere end et par skiver til, hvis du har en kat i normal størrelse.
Friske kartofler og tomater
Begge disse planter kommer fra natskyggefamilien, som kan være meget farlige. Spiser en kat dem rå, så kan det give svære tarm/maveproblemer. Men koger du kartoflerne og tomaterne, så forårsager de ingen problemer. Men sørg blot for at kartoflerne, kogte elle ej, ikke er grønne, for det er heller ikke godt.
Mælkeprodukter
Når en kat er killing, så kan den godt drikke mælk fra en ko. Men som de bliver større, så bliver de intolerante overfor laktose. Giver du den mælk, så får katten mavekneb og muligvis diaré.
LÆS OGSÅ: Kendt fra TV: Jeg synder med kage og drinks
Druer og rosiner
De har en passende størrelse til en lille katte-mund, men du skal ikke give din kat hverken druer eller rosiner. Det kan forårsage nyreskade, opkast og diaré.
Hvidløg
Ligesom almindelige løg, så kan hvidløg også give din kat en slem mavepine. Du kan opleve, at det ind imellem er en ingrediens i kattemad, men det er altså i så små mængder, at det ikke skaber problemer. Det er dog svært at dosere, så hold dig for en sikkerhedsskyld selv fra at give din kat det.