Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Maden bliver billigere i 2009

I løbet af 2009 vil prisen på fødevarer som for eksempel mælk, ost og brød falde med 5-6 procent, vurderer ekspert.

30. dec. 2008 kl. 11:25 (opdateret kl. 12:45)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Priserne på en række madvarer, blandt andet brød, ventes at falde i 2009. Foto: Toni Albir/AP/POLFOTO/Arkiv / POLFOTO
Priserne på en række madvarer, blandt andet brød, ventes at falde i 2009. Foto: Toni Albir/AP/POLFOTO/Arkiv / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hvis du også er træt af fødevarekrisen og de stigende priser på madvarer, så kan du godt begynde at glæde dig. Den er nemlig ved at være forbi, og maden bliver billigere i 2009.

Det mener i hvert fald seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

"Mit bud er, at forbrugerpriserne på mælk, smør, ost, brød, mel og havregryn vil falde med fem til seks procent næste år i detailbutikkerne, mens æg falder med fire til fem procent. Det er de varer, der steg mest under den såkaldte fødevarekrise," siger han til business.dk

Dermed kommer priserne ned under det niveau, de var på i august 2007, og ifølge eksperten vil det gælde for hele den europæiske detailsektor.

Henning Otte Hansen bliver oven i købet bakket op af myndighederne i USA. I 2008 steg prisen på mejeriprodukter ni procent, men i 2009 vil de falde fire procent forudsiger det amerikanske landbrugsministerium, USDA, i sin seneste prognose.

Priserne på svinekød vil dog stige lidt, mener Henning Otte Hanssen. Allerede nu har mælkepriserne været i frit fald på spotmarkederne rundt om i verden, hvor råmælk og mælkepulver handles, og priserne ligger væsentligt lavere end før fødevarekrisen.

Det har dig endnu ikke haft indflydelse på prisen på mælk i de danske butikker. Allerede fra begyndelsen af det nye år ventes Arla dog at sænke sin afregningspris til landmændene.

"Den finansielle krise og faldende købekraft blandt forbrugerne gør, at der kommer pres på fødevarepriserne. Det vil slå igennem i bl.a. detailbutikkerne herhjemme i løbet af næste år. Prisbevidste forbrugere vil købe mere discount frem for f.eks. dyre oksestege og oste. Forbrugerne vil også begynde at droppe besøg på restauranter og købe mindre ind i take-away-steder for i højere grad at spise hjemme," siger Henning Otte Hansen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
30.12-2008 | 12:26 af Carsten Svendsen
Ikke hvis man er plejehjems-beboer i Egedal Kommune!
 
03.01-2009 | 11:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.01-2009 | 11:28 af bekymrende
Med Viking rugbrød 1kg = 18,50 kr? Ha,ha,ha.....
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites