Mad Men-stjerne holder romantisk homobryllup
Skuespiller Bryan Batt har netop giftet sig med sin partner gennem 25 år, Tom Cianfich.
Bryan Batt, (til venstre) spiller blandt ander over for Chiwetel Ejiofor (til højre) i det Oscarbelønnede drama "12 Years A Slave."
Bryan Batt, (til venstre) spiller blandt ander over for Chiwetel Ejiofor (til højre) i det Oscarbelønnede drama "12 Years A Slave." Foto: Francois Duhamel/AP


I 1950'ernes Mad Men-univers spiller Bryan Batt en hotshot reklamemand og skabsbøsse. I virkelighedens verden har skuespilleren fra den populære dramaserie netop giftet sig med sin partner Tom Cianfich. Det skriver US Weekly.

- Efter 25 år sammen har vi endelig smedet lænken, fortæller skuespilleren til magasinet.

Tom Cianfich, som er festarrangør, sagde ja til sin skuespillermand ved en borgerlig vielse i New York. Derefter holdt parret en romantisk bryllupsceremoni i grønne omgivelser i New Orleans.

- Vi holdt reception under et grønt egetræsloft i det smukke Garden District, fortæller Bryan Batt til magasinet.

I bryllupsfesten deltog også flere af Bryan Batts kolleger fra Mad Men-serien. Her i blandt Christina Hendricks, Patricia Clarkson, Christian Le Blanc og Harriet Harris.

- Jeg har oplevet mange gode aftner, men denne var den bedste aften i mit liv!, fortæller den nygifte skuespiller.

Bryan Batt har sidst kunne opleves på det hvide lærred i det Oscarvindende historiske drama "12 Years a Slave".

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.