Vi fryser gerne klassiske ting som grøntsager, brød, is og kød – men hvad med alt det andet, vi køber og ofte smider ud igen, fordi det er blevet for gammelt. Kan vi ikke fryse det?
Jo, skriver Good Housekeeping og de kommer her med deres bud på, hvad du hellere end gerne skal fryse.
1. Nødder og mandler
Dem skal du endelig fryse, i stedet for at lade dem indtørre i en pose i en mørk skuffe. Faktisk forøger frost deres levetid, fordi de på den måde holder på deres olie. Det er især smart for dem, der gerne købe ind i store økonomi-poser.
2. Kogt ris
Har du lavet for meget ris, eller har du en sammenkogt ret, du allerede har smidt i fryseren, så put dine ris-rester i og brug det sammen senere.
Det gør at du sparer tid næste gang, du skal lave en ret med ris. Når du skal bruge det, tager du det ud og varmer det i en skål i mikroovnen med et par skeer vand.
3. Revet ost
I stedet for at din ost bliver for gammel i køleskabet, eller resten af en pose mugner for dig, så put det i fryseren.
På den måde har du til næste gang, du laver en pizza eller mangler lidt ost.
4. Brune bananer
Alle, der har bagt en banankage, ved, at bananerne helst skal være godt modne, før de bruges i en kage og sådan set også i en smoothie.
Desværre går de hurtigt fra modne til over-modne og her kan du med fordel skærer dine bananer ud og putte dem i fryseren, så er de klar til brug næste gang.
5. Vin til maden
Har du lidt ekstra vin tilovers, kan du fryse det og bruge det senere i din madlavning. Et glas vin kan være perfekt til mange retter og du slipper for at se vinen gå til, fordi du ikke drikker den.