Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Målmand slået ned af modstanders fan

Engelsk politi går på jagt efter Leeds-fan, som fredag slog Sheffield Wednesday-keeper ned under en kamp.

20. okt. 2012 kl. 11:57 (opdateret kl. 12:44)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Arkiv. Chris Kirkland blev slået ned i aftenens kamp. Her ses han modtage lægehjælp ved en tidligere lejlighed, som spiller på Wigans hold.
Arkiv. Chris Kirkland blev slået ned i aftenens kamp. Her ses han modtage lægehjælp ved en tidligere lejlighed, som spiller på Wigans hold. Foto: AP/Scott Heppell / POLFOTO

Fredagens 1-1-kamp mellem Yorkshire-klubberne Sheffield Wednesday og Leeds i den næstbedste engelske fodboldrække udviklede sig til en skandale.

Kulminationen fandt sted et lille kvarter før tid, da en Leeds-tilhænger løb ind på banen og slog Wednesday-målmanden Chris Kirkland i græsset.

Den tidligere Liverpool-spiller kom på benene igen og kunne fortsætte kampen efter noget behandling, men Leeds-tilhængeren løb op på tilskuerpladserne igen og blev ikke fanget.

Engelsk politi går nu ind i sagen og vil fange den pågældende Leeds-fan.

- Sammen med begge klubber arbejder vi på at fange manden, siger Jason Harwin, chef for South Yorkshire politi, ifølge AFP.

Wednesday-manager Dave Jones er rasende over Leeds-tilhængernes generelle opførsel. Gæsternes fans smed også flasker og sæder ind på banen.

- Leeds-fans bør få karantæne fra alle udekampe. De bør straffes. Det er bekymrende, at de får lov til den slags. Det var en fantastisk kamp, men nu taler vi om nederdrægtige dyr i stedet for, siger Jones til Sky Sports.

Leeds-manager Neil Warnock er også rystet over hændelsen med Kirkland, som i 2006 blev noteret for sin hidtidige eneste landskamp for England.

- Jeg er meget ked af den situation. De bør fange idioten og smide ham i fængsel. Når jeg ser sådan en idiot, er jeg ikke stolt over at være Leeds-manager. Idioten har en mentalitet som en femårig, siger Warnock.

Dave Jones giver ikke meget for Warnocks ord, eftersom Leeds-manageren og udeholdets spillere efter slutfløjtet gik ud til deres tilhængere og klappede af dem.

Læs også: Tævede kæresten med spanskrør i månedsvis

Læs også: Hundlufter blev løftet op i øret

Læs også: Indvandrerdrenge tæver uskyldig: Ingen hjælp

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites