De ungarske vælgere siger med et solidt flertal nej til, at EU's flygtningekvoter skal indføres og kunne sende flygtninge til Ungarn.
Der har søndag været folkeafstemning i Ungarn om EU's program for at fordele flygtninge mellem EU-landene, og det program vil ungarerne ikke være med til, viser en meningsmåling, som Tænketanken Nezopont har gennemført på dagen for afstemningen.
Målingen siger, at 95 procent vil stemme nej til kvoter, skriver Reuters, der også noterer, at folkeafstemningen ikke vil være gyldig i Ungarn.
Det kan skyldes, at stemmeprocenten er under de 50 procent, som loven siger skal stemme for at give den juridisk gyldighed.
En repræsentant for regeringspartiet siger, at stemmeprocenten ventes at blive på 45.
Folkeafstemningen sluttede klokken 19.
Der ventes et resultat senere søndag.
/ritzau/Reuters