Lyt og døm: Her er de 10 melodi grand prix-bud
Allerede nu kan man høre den fulde version af finalebuddene til det danske Melodi Grand Prix 2015, der afholdes den 7. februar.
Det var Basim, der løb med sejren ved det danske Melodi Grand Prix sidste år og skulle forsvare Danmark på "hjemmebane".
Det var Basim, der løb med sejren ved det danske Melodi Grand Prix sidste år og skulle forsvare Danmark på "hjemmebane". Foto: FLINDT MOGENS/free


"Smuk som et stjerneskud", "Der står et billede af dig på mit bord" og "Cliche Love Song" er alle sange, som har klæbet sig fast til de fleste melodi grand prix-fans hjerner.

Snart er det atter engang tid til at finde ud af, hvem der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2015 i Østrig til maj.

Selvom der stadig er næsten to uger til finaleshowet, kan man som noget helt nyt allerede nu lytte til de 10 finalebud til det danske melodi grand prix, oplyser DR i en pressemeddelelse - klik på linket nederst i artiklen, hvis du vil høre sangene.

Feltet spænder bredt med den yngste deltager på 16 år til den ældste på 40 år, ligesom både soloartister og grupper skal på scenen.

Flere af artisterne har erfaring med musikkonkurrencer og tv-kameraet. Et par stykker stod på Eurovision-scenen sidste år, og en enkelt har udgivet musik i Mellemøsten.

- Over de sidste par år har vi set et kvalitetsløft af indsendte sange. Det er sandelig også gældende for i år. Jeg er spændt på, hvem Danmark vælger som sejrsherre i år - det er uden tvivl et svært valg, siger underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme.

- Med offentliggørelsen af de ti sange, inden finalen løber af stablen, giver vi maksimalt plads til musikken - den får lov til at tale et tydeligere sprog - og så får vi ikke mindst mulighed for at lære artisterne at kende på forhånd, fortsætter Jan Lagermand Lundme.

Der er i alt blevet indsendt 687 sange, hvoraf syv er blevet udvalgt til finaleshowet, mens de resterende tre er særligt indbudte "wildcards".

Det danske melodi grand prix 2015 løber af stablen den 7. februar i Gigantium i Aalborg.

Hør sangene her - klik HER

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.