Lydoptagelse belaster OW Bunker-top
En optagelse af en telefonkonference kan blive skyts for investorer med erstatningskrav.
Optagelserne af en telefonkonference i oktober åbner for spørgsmålet om erstatningsansvar, påpeger ekspert.
Optagelserne af en telefonkonference i oktober åbner for spørgsmålet om erstatningsansvar, påpeger ekspert. Foto: EMIL SØRENSEN THOMAS/POLFOTO


OW Bunkers ledelse kan selv have leveret afgørende skyts til de investorer, der vil kræve erstatning for deres tab på skandalen i den krakkede virksomhed. Det skriver Finans.

Det vurderer en række juraeksperter på baggrund af en optagelse af en telefonkonference, som OW Bunker holdt den 23. oktober 2014.

Ledelsen havde netop nedjusteret årets resultat pga. den faldende oliepris. Men nu havde OW Bunker dækket sig ind mod yderligere tab ved at købe såkaldte put-optioner, forsikrede Jane Dahl Christensen, der bl.a. var ansvarlig for virksomhedens risikostyring, på telefonmødet.

- Det betyder, at vi er beskyttet, hvis priserne falder yderligere. Men vi har stadig bibeholdt muligheden for gevinst, hvis priserne går op igen, sagde hun.

- En ledelse har altid pligt til at give retmæssige oplysninger og ikke vildlede markedet. Det åbner naturligvis for spørgsmålet om erstatningsansvar, siger Søren Friis Hansen fra CBS, der har specialiseret sig i selskabsret og børsret.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra adm. direktør Jim Pedersen eller Jane Dahl Christensen.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.