Endnu et par har brug for hjælp til at rette op på en skrantende økonomi, når Luksusfælden i aften løber over skærmen på TV3.
Eksperterne er på besøg hos bageren Dennis og SOSU-hjælperen Pernille, der bor i Gammel Rye ved Silkeborg. De har tilsammen syv børn samt en masse ubetalte børnepenge, fordi kun to af børnene bor fast hos dem. Det skriver Ekstra Bladet.
De låner af familien, når lønnen ikke slår til, og det er efterhånden løbet op i godt 84.000 kroner.
Eksperterne finder ud af, at Dennis for nyligt har købt et fjernsyn på afbetaling, og da der bliver spugt ind til hvorfor, lyder svaret:
- Vi manglede et fjernsyn. Vi havde kun et.
Men også en playstation og en bærbar computer har Dennis købt for lånte penge. Det er nemlig nødvendigt for at han kan slappe af, lyder forklaringen. Han kan dog godt selv høre, at det lyder forkert, når han siger det, indrømmer han over for eksperterne.
Parret har også to biler, fordi Pernille synes, at det er for koldt for deres 2-årige datter at sidde bagpå cyklen til institutionen, der ligger fire kilometer væk.
Se mere i klippet nedenfor eller kig med, når Luksusfælden sendes tirsdag aften klokken 20 på TV3.