
Del på Facebook
Højesteret i det mellemamerikanske land Honduras har med overvældende flertal nedlagt forbud imod oprettelse af private byer, der skulle administreres af fremmede efter andre landes lovgivning. Et solidt flertal i parlamentet havde vedtaget loven.
Tæt på verden
Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.
Planerne inspireret af amerikanske liberalister var meget langt framme og fyldigt beskrevet i det nye dybdeborende magasin Quartz. Der var tale om ekstrem liberalistiske enheder med eget politi, domstole, regler for arbejde og straf.
Tanken, heftigt støttet af Honduras præsident, var et gøre de velkendte og ganske berygtede frizoner for udenlandske investeringer, kendt fra adskillige fattige lande, til samfund. Tanken var, at moderlandet ikke formåede at drive disse enheder så godt som fremmede.
Kritiker myrdet
Med kun en stemme i støtte til loven har Højesteret i Honduras altså erklæret ideen for grundlovsstridig. Modstandere har kaldt disse fri modelbyer for feudale enheder, hvor man ville institutionalise slavearbejde for udenlandske investorer.
En højlydt modstander af modelbyer, menneskeretsadvokaten Antonio Trejo, blev skudt og dræbt for en måned siden lige efter han kritiserede ideen på TV.
“Vi ville jo bare skabe flere arbejdspladser”, udtaler tilhængere. Forbilledet for modelbyerne var enheder som Hong Kong, Macao og Singapore. Et amerikanske firma var parat til at investere de første millioner, for at få ideen til at blive til virkelighed.
Læs også: Gangsteres advokater bliver myrdet
Læs også: Her er verdens farligste land
Læs også: Epidemi af drab i Honduras
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.