1. juli blev 21.000 mennesker flyttet fra kontanthjælp til den lavere integrationsydelse.
Dengang sagde integrationsminister Inger Støjberg (V), at den halverede kontanthjælp ville motivere nytilkomne til at komme i arbejde og på længere sigt blive selvforsørgende.
Men en enlig mor på integrationsydelse kan faktisk få 5.700 kroner mere om året i samlede ydelser, end hvis hun var på kontanthjælp.
Det erkender integrationsministeriet.
"Det er korrekt, at der for en mindre gruppe af integrationsydelsesmodtagere – enlige forsørgere - kan forekomme tilfælde, hvor man har et højere rådighedsbeløb end en tilsvarende kontanthjælpsmodtager," står der i et skriftligt svar fra integrationsministeriet til Avisen.dk.
Ifølge Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet, er Avisen.dk's afsløring tankevækkende. Hun stiller spørgsmålstegn ved, om integrationsydelsen overholder de almindelige diskriminationsretslige betingelser.
- Man kan sige, det er en diskrimination af danskerne. Den ene gruppe kan få et tillæg for at gøre noget bestemt - at lære dansk. Så har vi en anden gruppe, som er i præcis i samme situation, der kun skal motiveres ved at blive sultne, siger Kirsten Ketscher.
Integrationsordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen synes også, der er et problem:
- Fra starten af har der været en politisk forståelse af, at man ikke skal kunne få udbetalt lige så meget i integrationsydelse som på kontanthjælp. Det her er tydeligvis et hul i lovgivningen, som ministeriet ikke har været opmærksom på, siger Martin Henriksen.
Hullet blev han gjort opmærksom på for en uge siden, efter Avisen.dk første gang henvendte sig til integrationsministeriet for at få en forklaring.
Derfor har Dansk Folkeparti nu krævet, at reglerne hurtigst muligt ændres, så det ikke længere er muligt at få mere i integrationsydelse, end hvis man er på kontanthjælp.
Et resultat af kontanthjælpsloftet
Forskellen i udbetaling på op mod 5.700 kroner om året skyldes det nye kontanthjælpsloft, som regulerer, hvor meget man samlet set kan få i kontanthjælp og støtte til boligudgifter. Kontanthjælpsloftet betyder, at især enlige mødre med høje boligudgifter i snit mister omkring 1.700 kroner.
Kontanthjælpsloftet rammer også modtagere af integrationsydelse.
Men taler man så godt dansk, at man har bestået Danskprøve 2, der svarer til dansk på 9. klasseniveau, kan man søge et tillæg på 1.517 kroner. Det tillæg hører ikke under kontanthjælpsloftet.
Forskellen på loftet for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse er på omkring 1.000 kroner for enlige forsørgere. Det betyder altså, at man sammenlignet med kontanthjælp kan få udbetalt omkring 500 kroner mere om måneden i integrationsydelse - hvis man taler tilstrækkeligt godt dansk.
"Dansktillægget ligger ud over kontanthjælpsloftet. Grunden hertil er, at det efter regeringens opfattelse er vigtigt, at dansktillægget giver et reelt incitament til at lære sig dansk," lyder det i integrationsministeriets skriftlige svar til Avisen.dk.
Dansk Folkeparti hele tiden har været modstander af dansktillægget. Og partiet vil kræve, at tillægget fjernes, hvis regeringen ikke hurtigst muligt lapper hullet i loven.
- Det er underligt, at man belønner folk for at lære dansk, når de er i Danmark. Det er jo en selvfølge, at de bør lære dansk, og det skal da ikke belønnes med en pose penge, siger Martin Henriksen.
Integrationsministeriet skriver til Avisen.dk, at regeringen løbende følger op på, om integrationsydelsen fungerer efter hensigten.
Avisen.dk har siden midten af sidste uge uden held forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V).
Ministeriet har heller ikke været i stand til at belyse, hvor mange på integrationsydelse, der modtager en højere ydelse end tilsvarende personer på kontanthjælp.