Love og regler hastes igennem, så organisationer, virksomheder og borgere knap kan nå at regere, før de er vedtaget. Hver niende høring har de seneste år maksimalt taget en uge, og fødevarer og arbejdsmarked er to områder, hvor hastværket er størst.
Det viser en analyse fra Ugebrevet A4 af høringer på Høringsportalen, som styrelser og ministerier skal bruge, når det drejer sig om store dele af lovgivningen.
- Hvis man bliver ramt af en lovgivning, er det en demokratisk ret, at man kan gøre indsigelse. Hvis fristen er meget kort, er det ikke anstændigt, siger Peter Munk Christiansen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, til Ugebrevet A4.
Der er mange eksempler på expres-høringer:
Vanskeligt at påpege problemer
I november var høringsfristen en dag for at tage stilling til, om grænseværdien for giftstofferne captan, propiconazol og spiroxamin skulle ændres.
I marts var høringsfristen to dage for at komme med indvendinger imod, om foder og fødevarer fremstillet af genmodificeret bomuld måtte markedsføres.
Og midt i sommerferien i juli var høringsfristen seks dage for at overveje, om det var klogt at ændre bekendtgørelsen om fødevarehygiejne.
Forbrugerrådet Tænk fungerer som forbrugernes vagthund, men når 40 procent af høringerne fra Fødevarestyrelsen har siden 2013 haft en svarfrist på en uge eller mindre, er det vanskeligt at nå at påpege problemer i lovgivningen.
- Det er meget svært at nå at svare. Man kan ikke undersøge konsekvenserne ved lovgivningen seriøst nok. Når høringsfristen er få dage, giver det en forkert fornemmelse af inddragelse. Det giver et falsk billede af åbenhed, mener Camilla Udsen, der er seniorrådgiver i fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk til Ugebrevet A4.
Fødevarestyrelsen: Ikke sjovt
At Fødevarestyrelsen haster høringer igennem skyldes ofte EU's procedurer for, hvordan man vedtager lovgivning. Her er ministeriet selv under pres, forklarer kontorchef Knud Østergaard i Fødevarestyrelsen.
- Vi er nødt til at give en ufattelig kort frist. Det er ikke sjovt for nogen parter, men det er vilkårene, siger Knud Østergaard.
Også i forhold til almindelig dansk lovgivning er høringsfristen ofte kort. Hvert 13. lovforslag er siden 2013 blevet vedtaget med høringsfrist på maksimalt syv dage.
Morten Jarlbæk Pedersen, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv og i gang med en ph.d. omkring lovkvalitet, oplever ofte irritation over 'proformahøringer'.
- Folk bliver irriterede over ikke at blive taget seriøst. Når fristerne er korte, tolker folk høringen, som om man ikke er interesseret i at lytte, siger han.
Retspolitisk ordfører hos Venstre, Preben Bang Henriksen, erkender, at den forhastede lovbehandling ikke er optimal, men tilføjer, at det kan være nødvendigt at speede lovgivningen op.
- Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at hastebehandle så mange forslag i fremtiden, men for nu at sige det på godt gammeldags dansk: Jeg kan ikke garantere det, siger Preben Bang Henriksen til Ugebrevet A4.
Kontroversielle sager rimer på hastværk
Det er forskelligt, om ministerier og styrelser haster love igennem eller giver sig god tid til
høringer. Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har siden 2013
haft de korteste svarfrister i høringer. Til gengæld giver Sundheds, Trafik og Bygge og
Erhvervsstyrelsen bedre tid til eftertænksomhed.
Generelt er hastværket størst inden for lovgivning om erhverv og arbejdsmarked, mens
høringsfristen er længst inden for natur og klima.
Hvis lovgivning er sprængfarlig, kan det betyde kortere høringsfrister, vurderer Peter Munk
Christiansen.
- Det handler om graden af politisk kontrovers, mener han og peger på, at arbejdsmarkedets
parter kan være inddraget uformelt inden høringsfristen.
Vil sikre rimelige frister
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at reformtempoet på beskæftigelsesområdet har været højt de seneste år.
Det presser lovgivningsprocessen, og det gør situationen sværere, at en del lovforslag følger politiske aftaler som fx finanslovsaftalen.
- Her er det selvsagt vanskeligt at planlægge lovgivningsprocessen i god tid, og vi skal tage
hensyn til, at lovforslag ofte skal træde i kraft på bestemte tidspunkter – og som regel hurtigst
muligt – af hensyn til bl.a. borgere, virksomheder og myndigheder. Ikke desto mindre er det en vigtig bestræbelse fremadrettet at sikre rimelige høringsfrister som en naturlig del af en god lovgivningsproces, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i en mail.