I dag er det arbejdsgivere og lønmodtagere, der bestemmer lønniveauet i Danmark ved forhandlingsbordet. Men måske kan din løn i fremtiden blive fastsat ved lov. Arbejdskraftens fri bevægelighed har øget presset på danske løn- og arbejdsvilkår så meget, at en af fagbevægelsens topfigurer nu går ud og taler for lovbestemt mindsteløn.
“Flere europæiske lande indfører mindstelønnen i takt med, at bevægeligheden over grænserne stiger, og vi bliver nødt til at forholde os til, at der er stadig flere lønmodtagere i Danmark, som ikke er omfattet af en overenskomst. Derfor må vi tage hul på diskussionen,” siger FTF-formand Bente Sorgenfrey til Berlingske i dag.
Brems "ræset mod bunden"
Et af de lande Sorgenfrey henviser til er Norge. Her har man valgt at “almengøre.” Det betyder, at man har ophævet overenskomsterne på en række områder til lov. Inden for eksempelvis bygge- og anlæg, rengøring, værftssektoren samt frugt og grønt har man i dag lovbestemt mindsteløn.
Ved at bestemme lønnen ved lov sikrer man nogle minimumsstandarder, også for de mange hundrede tusinde østeuropæere, der kommer for at arbejde i de skandinaviske lande. På den måde vil man kunne bremse “ræset mod bunden,” lyder et argument.
Dansk model er stærk nok
Hos LO, hvis medlemsforbund organiserer de lønmodtagergrupper, der er mest udfordrede af arbejdskraft fra øst, er man dog ikke enig med FTF.
Formand Harald Børsting mener, at den danske model er så stærk, at man godt kan tackle presset fra den udenlandske arbejdskraft.
“Vi får dem langt hen ad vejen omfattet af vores overenskomster. Hvis man overlader løndannelse til politikerne, så kan jeg ikke se, hvad der er tilbage af den danske model. Jeg er ikke i tvivl om, at den danske model kan løfte, de udfordringer vi har med udenlandsk arbejdskraft,” siger LO-formanden til TV2 News.
Gode norske erfaringer
I Norge har de dog gode erfaringer med almengørelse, som bruges på cirka 15 procent af arbejdsmarkedet. I foråret sagde den norske arbejdsmarkedsekspert Jan-Erik Støstad til Ugebrevet A4:
“Der er slet ikke tvivl om, at problemerne med social dumping havde været langt større inden for byggeriet, rengøring og det grønne område, hvis vi ikke havde almengjort og sikret folk nogle minimumsstandarder. I dag overvejer vi at udbrede det til andre brancher, hvor vi ser voksende problemer med social dumping, blandt andet inden for transport og fiskeri,”
LÆS OGSÅ: Norge går andre veje i kampen mod social dumping
63 kroner i timen i Tyskland
Almengørelse kan bruges delvist. Det vil sige, at man for det første kan vælge kun at almengøre i den periode, som en overenskomst løber. Samtidig kan man vælge kun at ophæve dele af en overenskomst til lov, og fastsætte minimunsstandarder for eksempelvis løn, arbejdstid, uddannelse eller andet.
Andre lande, der har indført lovbestemt mindsteløn, er Island og Tyskland. I Tyskland er mindstelønnen 8,5 euro, som svarer til cirka 63 kroner i timen.