Sidste år skabte det debat, at folkekirken har hundredvis af millioner hobet op på kistebunden. Nu viser netop offentliggjorte tal fra Kirkeministeriet, at overskuddet fortsætter med at stige.
Tallene viser således, at folkekirken samlet set havde et overskud på 351 millioner kroner i 2015.
I 2014 var der et overskud på 328 millioner, mens overskuddet i 2012 var på 103 millioner kroner. Året før var der et underskud på 68 millioner kroner.
Det skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.
- Når der hvert år ophobes et stadigt stærkere overskud, er det i hvert fald et tegn på, at der ikke er behov for så høj en kirkeskat, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet til avisen.
Tallene fra Kirkeministeriet viser, at indtægterne fra den lokale kirkeskat er steget fra 5,1 milliarder kroner i 2006 til 6,4 milliarder kroner i 2015.
Kirkeskatten er den suverænt største indtægtskilde for folkekirken, og da skatten fastsættes lokalt, kan der ikke gøres noget centralt for at sænke den, mener økonomen.
- Det foregår meget anderledes end i stort set alle andre dele af den offentlige sektor, hvor der skal spares, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Han får opbakning fra økonomiprofessor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der også ser mulighed for at sænke kirkeskatten.
- Principielt skal folkekirken have en skatteprocent, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Når det så foregår på den måde med et stadigt større overskud, må man spørge sig selv, om det ikke er på tide at sænke kirkeskatten.
- For når man har penge, er der også større tendens til, at man bliver mindre påholdende, siger Bent Greve til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/