Mange har nok prøvet at vende sig hvileløst i sengen på et tidspunkt, fordi overboen holder julefrokost, eller naboen skruer højere og højere op for musikken.
Og hvad gør man så? Mange vælger at sluge kamelen, mens andre skælder ud. Og så er der dem, der griber mobilen og taster 114.
Men ingen af delene er gode løsninger, lyder det fra Anne-Marie Christensen, der er antropolog og ekspert i nabokonflikter.
- Hvis du ignorerer det, så vokser det bare inde i dig. Og hvis du giver naboen en verbal overhaling, så kan du være sikker på, at det ikke løser problemet. Og ringer du efter politiet, så har du potentielt skadet dit naboskab ganske betydeligt, siger Anne-Marie Christensen til Ritzau Fokus.
I sin bog "Nabokonflikt - løs den selv" slår Anne-Marie Christensen til lyd for den konstruktive dialog. For inden der går skyttegravskrig i den, så kan banale tiltag som en respektfuld tone og forståelse for naboens liv være lige præcis de redskaber, som for alvor batter.
- Det lyder måske hippieagtigt, men det virker, siger Anne-Marie Christensen og nævner et aktuelt eksempel:
To naboer var så meget på kant med hinanden, at den ene part overvejede at flytte.
- Jeg gav ham dette råd: Næste gang du ser din nabo, så hils på ham. Det gjorde han - med et positivt resultat. Så sagde jeg: Prøv at bygge lidt ovenpå, hold døren for ham eller noget i den stil. Også det gik godt, fortæller hun.
I dag er de to ærkefjender blevet gode venner, der passer hinandens børn, og de er begge meget stolte. Så man kan altså vende hele situationen på hovedet ved at spille det kort, som naboen måske mindst venter, siger hun.
I 2014 viste en måling foretaget af YouGov for Søndagsavisen, at næsten hver anden dansker har haft en konflikt med en, de bor tæt op ad. Hos Parcelhusejernes Landsforening genkender formand Allan Malskær billedet. Han mener, at vi alle sammen kan blive bedre til at tage hensyn til hinanden.
- Vi behøver ikke synge højt, når vi kommer hjem fra julefrokost. Vi behøver ikke smække låget i på affaldsbeholderen, når vi rydder op sent om aftenen, for måske står beholderen lige ved naboens soveværelsevindue. Vi behøver ikke dytte i hornet som farvelhilsen, når vi kører på arbejde om morgenen. I stedet for "mig-mig-mig" kunne det godt være lidt mere "nabo-nabo-nabo", siger Allan Malskær.
1. Få styr på din egen vrede, uanset hvor berettiget du føler, den er. Du kan ikke bruge den konstruktivt.
2. Vis empati for din nabo - sæt dig i hans sted.
3. Gør det uventede - vær venlig over for naboen, selv om du har lyst til at være det modsatte.
4. Lær din nabo bedre at kende, og vis ham hvem du er.
5. Inddrag kun instanser som politiet, når alle diplomatiske tiltag er kuldsejlet.
Kilde: Anne-Marie Christensen, ekspert i nabokonflikter.
/ritzau/FOKUS