Den omfattende spareplan, der skal gøre SAS til et rentabelt selskab igen, er i fuld gang med at blive rullet ud.
Her er planens hovedpunkter:
* Antallet af ansatte reduceres fra 15.000 til 9000 gennem outsourcing, effektiviseringer og frasalg. Det norske datterselskab Widerøe og al "ground handling" (blandt andet bagagehåndtering) i Skandinavien skal frasælges.
* SAS flytter hele administrationen til Sverige. Danmark og Norge bevarer kun nødvendige lokale funktioner. I alt nedlægges 1000 administrative stillinger, og antallet af ledere reduceres markant.
* Mange medarbejdere i SAS får nye ansættelsesvilkår og overenskomster, som blev forhandlet på plads med ledelsen i november sidste år. Det indebærer blandt andet, at grundlønnen kan reduceres op til 15 procent.
* Medarbejderne har også fået længere arbejdstider uden overarbejdsbetaling og forringede pensionsordninger.
* Topchef Rickard Gustafson går 20 procent ned i løn, og den øvrige ledelse går 15-18 procent ned i løn.
/ritzau/