Løn-kaos: Har du heller ikke fået løn i dag?
Mange danskere har ikke fået deres løn torsdag morgen. Den kommer i løbet af dagen, oplyser Nets.
Bare rolig, der skulle komme penge ind senere i dag ...
Bare rolig, der skulle komme penge ind senere i dag ... Foto: SCANPIX arkiv


Ro på! Du er ikke den eneste, der ikke har fået løn i dag.

Tekniske problemer hos Nets forsinker nemlig lønudbetalingen til mange tusinde danskere – primært Nordea-kunder.

- Der har været nogle problemer med clearingen af datacentraler og Nets i nat. Det betyder at lønudbetalingen blev stoppet, indtil fejlen blev fundet, siger Ulrik Marscall, presseansvarlig i hos Nets, til DR Nyheder.

- Fejlen blev rettet i nat, så dem der endnu ikke har fået deres løn kan forvente en udbetaling indenfor et par timer, siger han.

Årsagen til den forsinkede lønudbetaling skulle angiveligt være, at der i nat lød en alarm i systemet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.