Hvis topskatten bliver sat ned til 10 procent fra 15 procent, sådan som der er lagt op til i regeringsgrundlaget, vil en gennemsnitlig direktør få cirka 32.500 kroner ekstra at gøre godt med om året, viser beregninger fra Finansministeriet.

For en advokat vil skattelettelsen gennemsnitligt være på 14.737 kroner.

Faggrupper som lærere, lastbilchauffører og smede betaler typisk ikke topskat, så de vil ikke blive berørt.

Socialdemokraterne mener, at det vil være et fordelingsmæssigt problem, hvis regeringen kommer igennem med at sætte topskatten ned.

- Det vil give de allermest velstillede mennesker flere penge i hånden, og det har ikke de store væksteffekter i samfundet, siger Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht.

Læs også:

Søren Pind frygter: Valg kan give S magten i 10-15 år

Ifølge Finansministeriet tjener en direktør i gennemsnit lidt over 1,2 millioner kroner om året. Og spørger man i den liberale tænketank Cepos, er der gode argumenter for, at han eller hun skal have lov at beholde flere af de penge.

- Det er fuldt ud rimeligt. Det er jo egentlig hans egne penge, han får lov at beholde, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han henviser til, at både de økonomiske vismænd og den tidligere regerings produktivitetskommission har regnet sig frem til, at skattelettelser kan få højtlønnede til at give den en ekstra skalle.

Læs også:

Alternativets plan: Vil skrotte kontanthjælpsloft og 225-timersregel

Dermed kommer nogle af pengene tilbage i statskassen, og det i højere grad, end hvis det er dem med de laveste lønninger, der får skattelettelser, argumenterer Lundby Hansen.

- Faktisk er lavere topskat to til tre gange mere effektivt end øget jobfradrag til at øge arbejdsudbud og velstand, siger han.

Socialdemokraterne tvivler stærkt på, at der overhovedet er råd til at lette skatten for nogen som helst. Men hvis der skulle være penge til det, bør det være de laveste indkomster, der slipper billigere, mener Benny Engelbrecht.

Ønsket om at sænke skatten for de laveste indkomster deler han med regeringen.

- Dels vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større, står der i regeringsgrundlaget.

- Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint, så flere vil arbejde mere.

Læs også:

Nye Borgerlige vil mindske sociale ydelser i ni år og af med efterlønnen