ANALYSE
På allerførste side i Lars Løkke Rasmussens nye regeringsgrundlag remser han regeringens vigtigste prioriteter op. Sort på hvidt står der som første prioritet:
'Flere private arbejdspladser gennem en sund og ansvarlig økonomisk politik, der understøtter vækst og velstand'.
Anden prioritet lyder:
'Et Danmark, hvor det bedre kan betale sig at arbejde, og færre bliver forsørget af det offentlige'.
Så er det sagt.
Alt i alt lægger det nye regeringsgrundlag op til, at Løkkeland kan blive arbejdsgivernes paradis. Og at de svageste på arbejdsmarkedet får det sværere.
Let for arbejdsgiverne, svært for arbejdsløse
I Løkkeland skal det være billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark, og det skal være dyrere og hårdere at være arbejdsløs, flygtning eller på kontanthjælp i Danmark.
Helt rituelt har dansk erhvervsliv været begejstret og fagbevægelsen ærgerlig i forhold til indholdet af det nye regeringsgrundlag.
Planloven liberaliseres
Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin politiske handlingsplan på et pressemøde i dag. I den 35 sider lange plan lover han, at virksomhederne får et skatte- og byrdestop og lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Miljøministeriet lægges ind under Fødevareministeriet, og dermed får landmænd og fødevareproducenter måske også lidt nemmere ved at slippe for strenge miljøregler.
Læg så lige til at planloven liberaliseres, så kommunerne og dermed også virksomheder får mere frihed til at placere produktion i det åbne land.
Ny integrationsydelse på SU-niveau
Samtidig lægger Løkkes regering op til allerede i denne uge at tage første skridt i det den kalder en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik. Venstre vil med den nye udlændinge- integrations- og boligminister Inger Støjberg indføre en ny integrationsydelse på SU-niveau for nytilkomne flygtninge og personer, der har været i Danmark i mindre end syv år ud af de seneste otte år.
Og ydelserne skal ikke kun sættes ned for asylansøgere og flygtninge, så Løkke-regeringen samlet set kan spare mindst en milliard kroner om året.
Kontanthjælpsmodtagere skal have et loft over den samlede offentlige ydelse, så de motiveres til at gå fra offentlig forsørgelse og ud og få et job. Det skal nemlig kunne betale sig at arbejde, som vi har hørt igen og igen under valgkampen.
Direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen, der er en ivrig fortaler for at skære drastisk i kontanthjælp og sygedagpenge, er overraskende blevet sat i spidsen for Beskæftigelsesministeriet for at kunne realisere blandt andet jobreform og et nyt kontanthjælpsloft.
Ikke et ord om social dumping og arbejdsmiljø
Det bliver også Jørn Neergaard, der skal forhandle en bred dagpengereform.
I regeringsgrundlaget fremgår det, at man ønsker et nyt robust dagpengesystem. Men der står intet om prisen. Om det skal være udgiftsneutralt eller gerne må blive dyrere end i dag. Det kan tolkes som, at Lars Løkke er parat til at punge ud med lidt ekstra penge for at please sit støtteparti Dansk Folkeparti, der har givet håndslag på, at genoptjeningskravet skal halveres fra 52 til 26 uger. En halvering af genoptjeningskravet udløser en regning til statskassen på flere hundrede millioner kroner.
På arbejdsmarkedsområdet er det også værd at hæfte sig ved, at der ikke står et ord om øget bekæmpelse af social dumping. Ej heller et ord om at forbedre arbejdsmiljøet, sådan som LO og FTF ellers har råbt højt om.
Trepart skal styrke virksomheders konkurrenceevne
Sygeplejersker, sosuer og andre offentligt ansatte kan umiddelbart trække vejret lidt lettere, fordi Løkke ikke lægger op til nulvækst i den offentlige sektor. Efter DF's store valgsejr har han læst skriften på væggen og i forbindelse med regeringsdannelsen erklæret, at det offentlige forbrug kommer til at vokse i den kommende valgperiode.
Og fagbevægelsen kan også se frem til at blive inviteret til trepartsforhandlinger, når en ny dagpengereform er klappet af. Det er altid værten, der inviterer, der bestemmer dagsordenen. Og her ønsker Løkke, at trepartsdrøftelser skal handle om at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, flytte flere fra offentlig forsørgelse til job, uddannelse og sikre, at det danske arbejdsmarked kan håndtere udenlandsk arbejdskraft.
Et friere, rigere og rimeligere Danmark
Regeringen lægger op til et friere, rigere og rimeligere Danmark, står der i regeringsgrundlaget. Det bliver i hvert fald friere for arbejdsgiverne, og de lønmodtagere, der tjener pænt, bliver rigere, fordi de får markante lettelser i topskatten. Om det også bliver et rimeligere Danmark, når sparekniven rammer kontanthjælpsmodtagere og flygtninge, må vælgerne afgøre.
I hvert fald er der ideologisk helt andre takter i Løkkes regeringsgrundlag end i det grundlag, som Thorning fremlagde, da hun trådte til som statsminister i oktober 2011. Her taler Løkke netop om et rimeligere Danmark, hvor Thorning talte om et mere lige Danmark.
Ideologiske hardlinere
Sytten ministre skal nu gøre Løkkeland til virkelighed. Her har Lars Løkke sammensat et sikkert ministerhold, der for de flestes vedkommende er garvede politiske håndværkere. Der er også ideologiske hardlinere som Claus Hjort Frederiksen, Søren Pind og Inger Støjberg på holdet, der for enhver pris vil holde snuden i reformsporet.
Nu er spørgsmålet om Venstres parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, Konservative eller Liberal Alliance vil spænde ben for Lars Løkke Rasmussen, inden han for alvor kommer i gang. Socialdemokraternes nye formand Mette Frederiksen skal samtidig lægge kursen for, hvordan hun som det største oppositionsparti vil tackle Lars Løkkes smalle regering.