Løkke til vinfest midt under flygtninge-krise
Tirsdag aften tilbragte Lars Løkke Rasmussen i selskab med flere kendisser til et vinarrangement på restaurant Fabio på Frederiksberg.
Flot fest med statsminister Lars Løkke Rasmussen, skriver restauranten på sin Facebook-side
Flot fest med statsminister Lars Løkke Rasmussen, skriver restauranten på sin Facebook-side Foto: Restaurant Fabio


Midt under den historiske flygtningekrise i Danmark fejrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), spisestedet Fabios fødselsdag på Frederiksberg.

- Flot fest med statsminister Lars Løkke Rasmussen, skriver restauranten på sin Facebook-side.

Til festen kunne V-formanden sammen med sin kone, Solrun, en række danske kendisser hygge sig med rød løber, vinsmagning, modeshow, gallamiddag, operamusik og afterparty, skriver restauranten på sin Facebook-side.

På samme tidspunkt tirsdag aften udspillede der sig kaotiske scener ved Danmarks grænser. Flygtninge og migranter blev tilbageholdt af politiet i både Rødby og Padborg.

Det har fået nyhedschef på Radio24syv, Simon Andersen, til tasterne:

- Flygtninge nægter at forlade de tog, de er indespærret i. Situationen er ulykkelig, kaotisk, fortvivlet. Vi skriger efter politisk lederskab. Vi er rådvilde. I går - tirsdag - brugte statsminister Lars Løkke Rasmussen aftenen på restaurant Fabio i København, skriver Simon Andersen på Facebook.

Radiostationen debatter torsdag morgen statsministerens prioritering. Sangerinden Nanna Lyders var også tilstede til festen i København. Hun har lagt et billede af Lars Løkke Rasmussen på Facebook:

Sig mig er det ikke???Jo!! Jeg var til vinsmagnings-fest, fattede ikke helt konceptet,blev ved med at blive lige...

Posted by Nanna Lyders Jensen on 9. september 2015

Også den tidligere K-formand, Lars Barfoed, Helle Sjelle, boksepromotor Hans Henrik Palm, skuespiller Casper Christensen og kæresten Isabell Friis Mikkelsen, Kasi Jesper og Børsens chefredaktør Niels Lunde var til festen.

Lars Løkke Rasmussen har selv forholdt sig til sagen på Twitter:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.